Apoteker Norgaards Børnehave har deres egen kolonihave. En dejlig frodig have med mange legemuligheder.

Kolonihaven er et frirum hvor vi kan smage / dufte / føle / se / høre / eksperimentere. Et sted med plads til fællesskab. Et sted der er et magisk rum fyldt med eventyr. Et sted med fokus på "de grønne spirer", "Rent Liv". Et sted med fokus på økologi og naturens processer - med grønsager der kan følges fra jord til bord.

Vi har et 28 kvm stort russisk bjælkehus, som vi bruger, når vi trænger til tørvejr, eller til en pause fra solen. Huset er finansieret af tipsmidlerne og sat op af forældre.
 Herudover har vi "Bette-Bo" der rummer alle vores haveredskaber.
Vi har vand på grunden og fællestoiletter lige ved siden af vores kolonihave. 

Vi har buskort i børnehaven og besøger vores kolonihave hver uge fra april og til hen på efteråret. Vi kører med bus 444 når vi tager derud og bus 443 når vi skal hjem til børnehaven

Kolonihavens adresse er:
Haveforeningen Lærkevang
Lundhedevej, Skive

I 2016 var vi så heldige, at Friluftsrådet bevilligede et tilskud fra udlodningsmidlerne til friluftsliv, til et spændende projekt i vores kolonihave. For midlerne indkøbte vi 2 cykeltrailere med terrarier, bøger, luppe, kikkerter og andet godt grej til at udforske naturen. 

Beskrivelse af vores projekt:

Vi har familier her i børnehaven, der ikke har adgang til egen have. Disse familier vil vi gerne hjælpe med at få dejlige naturoplevelser og de kan derfor låne vores kolonihave – på sommeraftener og i weekender. Familierne låner kolonihaven efter aftale med personalet, der udleverer nøglen til bjælkehytten og fortæller om brugen af vores cykeltrailer.

 

 

 

Publiceret 07-06-2016