Der er altid fest, når et barn har fødselsdag.

Vi stiller flaget frem, laver en fin fødselsdagskrone sammen med barnet, synger fødselsdagssang og råber hurra.

Børnene giver ikke hinanden gaver.

I kan holde fødselsdagen her i børnehaven, hvor jeres barn kan dele det ud, som han/hun har medbragt hjemmefra. (f.eks. boller med glasur, sund kage, frugtspyd)
Afhængig af dagens øvrige indhold kan dette foregå i spisegruppen eller for hele aldersgruppen. Aftal nærmere med jeres kontaktpædagog.

Vi tager også gerne imod invitationer til at komme hjem til barnet og holde fødselsdag. (eller i andre familiære omgivelser)

Det er spændende at se en vens værelse – og spændende at vise frem. I behøver ikke arrangere lege osv.

Vi tager på besøg med den aldersgruppe barnet tilhører.
Vi tager kun til fødselsdag hjemme hos jer på en fredag, hvis barnet har fødselsdag den pågældende fredag.

Husk at det er et fælles ansvar, at maden til en fødselsdag gør det ud for et måltid på lige fod med den sædvanlige madpakke, så der bør altid fokuseres på sundt mad og vi (forældrebestyrelsen) opfordrer til at der skæres ned på sukkerindtaget. Ofte er børnene også glade for frugt, nødder osv.

Vær også opmærksom på at de voksne skal spise med – de har også ”glemt” madpakken derhjemme.

Enkelte børn kan have særlige kosthensyn (aftal nærmere med personalet).

Ideer til sunde fødselsdagsmenuer kan nemt findes på internettet – søgning på google giver mange gode forslag.

Vi kan også medbringe vores madpakker og I serverer en "dessert".
Hvis I ikke har plads ved spisebordet, sidder vi også godt ved en voksdug på gulvet.

Hvis børnene  er besøg i et hjem hvor der ryges, opfordrer vi (forældrebestyrelsen) til, at der ikke ryges i den korte periode børnehaven er på besøg. Børnene må ikke udsættes for passiv rygning.

Vi vil gerne opfordret til en sund fødselsdag med minimum af søde sager…. Vi er søde nok!

Venlig hilsen personalet og forældrebestyrelsen august 2014

 

Publiceret 26-08-2015