Når jeres barn starter i børnehaven oprettes barnet i børnehavens elektroniske system kaldet Day Care.

På jeres barns første dag skal I derfor logge ind i Day Care og bla. udfylde et elektronisk stamkort. Hvis der senere sker ændringer vedr. arbejde, telefonnumre osv. er det vigtigt, at I husker at ændre dette på Day Care stamkortet, så vi altid kan få fat i jer når jeres barn bliver syg eller uheldet er ude.

I linklisten finder I en pixi vejledning til Day Care - så er I godt i gang!

Har I problemer kan I til enhver tid medbringe deres NEM ID og personalet vil hjælpe jeres på børnehavens computer.

På jeres barns første dag bedes I give os jeres telefonnummer på en ”lap papir”, som vi kan have, indtil I har udfyldt stamkortet.

Der er ikke plads til personlige informationer på stamkortet – dem udveksler vi mundtligt.

Hvis der sker ændringer i jeres familieforhold, der har betydning for jeres barns hverdag, vil vi gerne informeres. Det kunne dreje sig om skilsmisse, sygdom, dødsfald og andet. Her i børnehaven ønsker vi åbenhed, også om det der kan være svært eller tabubelagt, som f.eks. alkoholvaner eller psykisk sygdom.

 

 

 

Publiceret 23-09-2015