En god start for børn og forældre

Jeres barn går nu fra at være et ”dagplejebarn / vuggestuebarn” til at være et ”børnehavebarn”….eller måske kommer I fra en anden børnehave og skal nu starte hos os.

Det er en spændende tid for jeres barn, da det er klar til nye udfordringer.

Det bliver også en spændende tid for jer forældre, for I vil givetvis genkende mange rutiner, men mange ting i hverdagen vil også være nye og anderledes for jer.

I skal nu sammen med jeres barn til at lære de nye omgivelser at kende…. husets rum og kroge, de voksne i børnehaven, børnene / de nye venner, de andre forældre, nye rutiner, hverdagens struktur.

Sammen med jer vil vi gøre jeres barns start i børnehaven så god som overhovedet mulig.

Vi håber at I hurtigt vil mærke, at vi er:

· Et mindre hus med et stort kendskab til alle børn

· Et spændende læringshus med en hyggelig stemning

· Et hus med en tryg hverdag i forskellige børnefællesskaber

Vi har lavet en velkomstfolder, der giver jer svar på mange spørgsmål, men mange spørgsmål opstår i hverdagen og ingen spørgsmål er for små eller forkerte - så bare spørg løs.

Vi glæder os til at lære jer og jeres barn at kende

Velkomstfolder

Læs den her

Velkomstfolder jan. 2016.pdf

 

Publiceret 14-01-2016